USA importerer melodigrandprix

Hollandske Duncan Laurence vandt sidste år Eurovision Song Contest i Tel Aviv. Grandprixet blev aflyst i år på grund af coronakrisen, men genopstår næste år - endda også i USA, der for første gang afholder en lignende sangkonkurrence. Foto: Ronen Zvulun/Ritzau Scanpix

Lyt til artiklen

Med Eurovision som inspiration importerer USA formatet for verdens største sangkonkurrence under navnet The American Song Contest. Det skriver det amerikanske medie Variety.

Ifølge Variety er den amerikanske variant af festen skemalagt til at debutere omkring juletid i 2021. Som formatet ser ud lige nu, vil deltagere fra alle 50 amerikanske delstater mødes først i kvalifikationsrunder, så semifinaler og til sidst i en stor fest af en finale.

Deltagerne kommer til at kæmpe om point fra både et dommerpanel og ved en afstemning blandt seere. Blandt bagmændene på projektet står blandt andet Christer Björkman, der deltog i Eurovision 1992, hvor han repræsenterede Sverige med sangen 'I morgen er en anden dag'.

Også produceren Ben Silverman, der tidligere har haft succes med at importere fjernsynsprogrammerne 'The Office', 'Big Brother' og 'Det svageste led' til et amerikansk publikum, er med i projektet.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her