Efter et årti med mere cirkus og sci-fi end store sange genetablerer syrehovederne i Flaming Lips jordforbindelse med et blåt mærke af et smukt album. Amerikansk socialrealisme for rumvæsner anno 2020.
I løbet af det seneste årti har The Flaming Lips stået i stampe og i stigende grad lignet en parodi på sig selv.
Godt nok har gimmickkoncerternes konfettieksplosioner, menneskelige hamsterplastikbolde og hoppende kæmpeballoner beholdt kultens tiltrækningskraft, og med sin løvemanke af grå krøller har forsanger Wayne Coyne stolt stillet sig på ydersiden af samfundets skal.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
