Det føles lidt som at strø salt i et åbent kødsår lige nu, hvor koncerter er aflyst over en trist, bred kam. Men det har altid været en udelt fornøjelse at opleve det aarhusianske band Yung live.
For de spiller med en naturlig og herligt uanfægtet intensitet, der får det til at se ud, som om man kunne vælte scene omkuld, uden det ville genere dem synderligt. De ville formentlig bare spille videre liggende i en bunke på jorden, mens kabler, guitarhalse, arme og ben lå filtret ind i hinanden. Og det ville fortsat lyde, præcis som det skulle. Som en veloplagt blanding af postpunk og garagerock skudt af sted på nogle slidstærke og effektive melodier. Ah! Forrygende band.
Og sådan er det heldigvis endnu. For selv om der er gået fem år, siden Yung sidst gav lyd fra sig med debutalbummet, ’A Youthful Dream’ (2016), som udkom på det amerikanske indielabel Fat Possum, er deres rockcentrifuge stadig et godt sted at blive tumlet rundt i. Også selv om de på ’Ongoing Dispute’ skruer lidt ned for det høje tempo, der tidligere har præget deres lyd.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
