Der er mennesker, hvis ansigter man ikke sådan glemmer, når først man har set dem. Sophie mindede med sine karakteristiske og nærmest levende røde slangekrøller, isblå øjne og porcelænshud om den dødelige græske gudinde Medusa.
Myten om Medusa fortæller, at hun både var monster og skønhed. Og det er også spændingsfeltet mellem det monstrøse og groteske, det smukke og overdådige, der kendetegner den elektroniske popmusik, Sophie satte i verden, musik, der lyder, som den græske mytologi ville lyde, hvis den var blevet til i vor tids teknologiske massepsykose. Musik, der lyder af liv, død, kærlighed, genfødsel og stort eksistentielt drama.




























