Man behøver vist ikke være fodboldfan for at vide, at Brøndby sluttede sin 16 år lange pokaltørke, da klubben hev superligatrofæet hjem i sidste uge.
De gule og blå trøjer kunne nemlig ses i hobetal i bybilledet og i medierne. Der var fest, fejring, fadøl, sang, kram og romerlys. Med andre ord: Coronarestriktionerne blev glemt af de mange tusinde fodboldfans, som til sidste også væltede portene ind til Brøndby Stadion.