Little Simz og Cleo Sol er på hver sin vis to stærke eksempler på en ny bevægelse i moderne britisk musik, hvor roen hersker i rytmerne, og hvor det er vigtigere at være menneske (og mor) end fænomenal superstjerne.

De britiske musikkometer søger indad. Nu skal de være mennesker og ikke fænomener

Cleo Sol er ude med opfølgeren til det roste debutalbum 'Rose In The Dark' fra sidste år, og opfølgeren er et af årets mest beroligende og opløftende musikudgivelser.  Foto: Pr
Cleo Sol er ude med opfølgeren til det roste debutalbum 'Rose In The Dark' fra sidste år, og opfølgeren er et af årets mest beroligende og opløftende musikudgivelser. Foto: Pr
Lyt til artiklen

Den britisknigerianske rapper Little Simz er ude med et album med den overraskende titel ’Sometimes I Might Be Introvert’, for introvert var ikke det indtryk, man fik, da den sprudlende og politisk indignerede rapper dukkede op i 2015 som en ung åben bog og blev udråbt til at være en af moderne hiphops store frelsere.

Jeg var også begejstret for hendes hurtige og skarpe tunge på debuten ’A Curious Tale of Trials + Persons’. Men jeg studsede også over hendes messiaskompleks, da hun efterfølgende udgav den ene mere prædikende udgivelse efter den anden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her