0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dommer godkender Kanye Wests navneændring

Rapperen tidligere kendt som Kanye West hedder nu officielt Ye. Navneændringen har været længe undervejs.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix

Kanye West fotograferet i New York i 2019.

Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Musik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdensstjernen Kanye West har officielt skiftet navn. Det sker, efter at en dommer i Los Angeles har godkendt hans ansøgning om den juridiske navneændring, skriver mediet Deadline ifølge nyhedsbureauet dpa. 44-årige Kanye West hedder således ikke længere Kanye West, men Ye.

Kanye Omari West, som den amerikanske rapper er døbt, anmodede i august om at skifte navn til Ye. I ansøgningen angav han ’personlige grunde’ som årsag. Navneændringen har været længe undervejs. I 2018 tweetede han, at han ’tidligere var kendt som Kanye West’.

»Jeg er Ye«, skrev han.

I 2018 udgav han desuden albummet ’Ye’.

»Jeg mener, at ’Ye’ er det mest brugte ord i Bibelen«, fortalte Kanye West i et interview i 2018.

»I Bibelen betyder det ’dig’. Så jeg er dig. Det er os«.

Rapperen forklarede videre, at »det er en afspejling af vores gode, vores dårlige, vores forvirrede – alt«.

»Det er mere en afspejling af, hvem vi er som væsener«, fortalte han.

Bipolar

Ye har selv offentligt fortalt, at han er bipolar. I sommeren 2020 gik han til tasterne på Twitter, i det nogle ville beskrive som et raserianfald. Her kaldte han blandt andet sin hustru Kim Kardashians mor, Kris Jenner, for ’Kris Jong-Un’ som parallel til Nordkoreas egenrådige leder, Kim Jong-un.

Han skrev også, at familien havde forsøgt at få læger til at hjælpe ham, og at han havde forsøgt at blive skilt fra Kim Kardashian. Siden forsvarede Kim Kardashian sin mand i et længere Instagram-opslag, hvor hun understregede, at han er bipolar.

I februar kom det frem, at det celebre par skulle skilles efter knap syv års ægteskab. Således meddelte en talsperson for Kim Kardashian ifølge TMZ, at realitystjernen officielt havde indgivet en skilsmissebegæring.

Kunstneren, som altså engang hed Kanye West, er en prisbelønnet musiker, men har de seneste år også markeret sig gennem opsigtsvækkende, politiske udmeldinger. Han førte blandt andet kortvarigt kampagne for at blive USA’s næste præsident. Ye har også skabt modemærket Yeezy, der ifølge Forbes er mindst 1,26 milliarder dollar værd – godt otte milliarder kroner.

I august udgav han, mens han stadig hed Kanye West, sit længe ventede og udskudte album ’Donda’.

ritzau