Det er ikke uden skarphed og humor, at man som transperson kalder sit projekt for Reveal Party – som den fest, hvor man (særligt i USA) med fuldt tryk på fastlåsende kønsmønstre afslører og fejrer det endnu ufødte barns køn.
Hvilket køn, der skal fejres, skal Emily Holm Nyhuus nok selv bestemme. Og i øvrigt besynge i både selvsikre sejrstoner og sorg over ventetiden på hormonbehandling, som hun gjorde for to år siden på den lo-fi-støjende debut, ’You Stole A Year of My Life’.




























