Det var ren deja-vu i Søndermarken, da der for anden aften i træk trådte en midaldrende mand i vindjakke ind på scenen og lukkede en lang solskinsdag ned med en gang skramlet rock og rul.
Fredag aften havde Liam Gallagher gjort det med en koncert, der takket være en håndfuld gamle Oasis-sange – og måske en passende mængde lakrids-shots – i sidste ende havde været en forløsende oplevelse. Det blev ikke værre af, at Gallagher virkede vidunderligt ligeglad med det meste.




























