Franske Christine and the Queens er ude med et album, der byder på for mange mudrede og uafklarede omkvæd, og det er en skam, for sangeren lader til at være i færd med et dybt interessant menneskeligt og musikalsk hamskifte.

Der er for mange uafklarede omkvæd på sangene

Forsangeren bag enmandsbandet Christine and the Queens, der førhen hed Héloïse Letissier, har levet som en mand i et år og har skiftet navn til Chris. Det nye album lyder som en mere indadvendt og mudret undersøgelse af den nye væren end de foregående udgivelser. Foto:  Pierre-Ange Carlotti
Forsangeren bag enmandsbandet Christine and the Queens, der førhen hed Héloïse Letissier, har levet som en mand i et år og har skiftet navn til Chris. Det nye album lyder som en mere indadvendt og mudret undersøgelse af den nye væren end de foregående udgivelser. Foto: Pierre-Ange Carlotti
Lyt til artiklen

Christine and the Queens består af forhenværende Héloïse Letissier, der som ung flygtede fra Paris til London med et knust hjerte i kufferten. Her forskansede Letissier sig på en natklub for dragqueens og optrådte og eksperimenterede med sin musik. På klubben, der hedder Madame Jojo’s, blev musikprojektet Christine and the Queens født. Christine and The Queens undersøger på bedste drag queenmanér, hvad det vil sige at performe køn og føle sig splittet – på den absolut mest sårbare måde.

I dag, 12 år senere, har Héloïse Letissier skiftet navn til Chris og har været mand i et år og har omfavnet pronominerne he/him, men stadigvæk med den karakteristiske lyse og skælvende stemme intakt. Enmandshæren er kendt for sine franske bombastiske og dybt personlige popmanifester og lyder som en sær blanding af en en melodramatisk musical, Janet Jacksons sange i 1990’erne og franske 80’er-popstjerner som Daniel Balavoine.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her