Nu er det ikke sjovt længere!
I hvert fald ikke, hvis du spørger de store musikselskaber, der lige nu ruster sig til krigen mod kunstig intelligens.
Jo, det var måske meget sjovt (og fascinerende!), da techeksperten Roberto Nickson for tre uger siden lagde en video op på sin YouTube-kanal, hvor han lød og sang som Kanye West.
Ordene var hans egne, men stemmen var manipuleret af Generative AI.
Og mon ikke de fleste pladeselskaber tænkte, at der var plads til debatten, da dj og stjerneproducer David Guetta i februar var ude og sige til BBC:
»Popmusikkens fremtid er AI. Uden tvivl! Men som et redskab«.
Guetta havde netop lagt en AI-vokal, der imiterede Eminem, på en af sine sange.
Men da duetten ’Heart on My Sleeve’ mellem megastjernerne Drake og The Weeknd gik viralt på TikTok i sidste weekend og pludselig begyndte at streame voldsomt på Spotify, satte musikselskabet Universal Music Group foden ned.
Efter at have nået 600.000 afspilninger på Spotify og 15 mio views på TikTok blev ’Heart on My Sleeve’ fjernet af TikTok-profilen Ghostwriter977, der oprindeligt lagde sangen ud. Med henvisning til brud på ophavsretten.
På hvilken side af historien?
Musikselskabet Universal Music Group, der sidder på cirka en tredjedel af det globale musikmarked, ville ikke bekræfte, at de havde blandet sig.
Men de meddelte det amerikanske branchemagasin Billboard, at træner man AI op med deres kunstneres musik, bryder man copyrightloven og stiller sig på den forkerte side af historien, for deep fakes er »bedrageri«.
Til Financial Times lækkedes samtidig et brev fra netop UMG til alle streamingtjenester, hvor de tilskynder til øjeblikkeligt at blokere adgangen for AI-selskaber og for AI-skabt musik.
Tilføjet en klar besked til streamingtjenesterne, der næsten rungede af retorikken fra dengang i 00’erne, hvor musikindustrien lå i en eksistentiel krig mod pirattjenester over ulovlige downloads:
»Vi vil ikke tøve med at tage de nødvendige skridt for at beskytte vores og kunstnernes rettigheder«.
Hvordan musikselskaberne vil forhindre folk i at træne deres AI-programmer med musik fra en streamingtjeneste som Spotify, bliver interessant at følge.
For det går stærkt. Og det er sjovt. For dem, der lytter til de AI-skabte musikkloner og ikke skal tænke på økonomien bag.
Det er kun begyndelsen ...
I skrivende stund er mange udgaver af Drake og The Weeknds uvirkelige ’Heart on My Sleeve’ tilbage andre steder på både YouTube og TikTok.
Ligesom man på YouTube både kan finde en frisk AI-udgave af Jay-Z og Kanye Wests ’N*** In Paris’ – nu bare med de afdøde rappere Biggie Smalls og Tupac Shakur på mikrofonerne.
Eller hvad med de mange falske Taylos Swift-beskeder, som hendes fans, de såkaldte Swifties, laver og deler på TikTok? Her kan man både få en god opsang af Swift eller et surt opstød om at være en plage som fan.
I England er det faktiske rockband Breezer blevet så trætte af at vente på Oasis’ gendannelse, at de selv har indspillet et helt Oasis-album under navnet AISIS. Og ladet en AI-manipulation af forsanger Liam Gallagher synge for.
Og her kommer vi ind i det spegede juridiske spil, som musikselskaberne formentlig gerne vil komme i forkøbet med nultolerance-udmeldingen over for AI.
AISIS er jo et band, der selv spiller musikken og tilsætter en computerskabt lyd.
Som den engelske ophavsrettighedsadvokat Jani Ihalainen siger til BBC, er der en mulighed for, at en deep fake kopistemme, der ikke synger et allerede eksisterende værk, ikke vil forbryde sig mod copyright-love:
»Det kunne ligefrem blive anset for og beskyttet som et værk i sin egen ret«.
Vi har helt sikkert ikke hørt den sidste AI-skabte sang med velkendte stemmer. Eller det sidste fra advokaterne. Som Ghostwriter skrev under sin oprindelige post af ’Heart on My Sleeve’:
fortsæt med at læse
