En af de mest hypede optrædener til årets Syd for Solen-festival var den koreanske dj og producer Peggy Gou, som er kendt for at holde en god og kærlig fest, når hun optræder.
Med navne som Park Hye Jin, Yaeji og Peggy Gou i front har den sydkoreanske elektroniske lyd gjort sit globale indtog i den elektroniske verden. Det fine ved disse artister er, at de lader sig inspirere af den elektroniske musiks historie, de blander lyden af Detroit, London og New York med den dagdrømmende nerve, der kendetegner sydkoreansk popmusik.


























