Lyt til artiklen
Det er et pivåbent og meget alvorligt hjerte, sangene på indie-duoen Frikos debutalbum strømmer ud af. Det er stormfulde følelser, der føles for allerførste gang, og Niko Kapetan synger, som om han er den første til nogensinde at føle dem. Det skal man kunne holde ud at høre på.
Men det er den overbevisning, der lægges for dagen, der tæller her, og den er ikke til at tage fejl af. Kapetan har sagt, at han ikke bare vil have lytteren til at føle noget – man skal gå ud og gøre noget med det, man føler. Kollektiv katarsis bliver der også sagt noget om. Og det er måske en ny generations etos, at det gælder om at forsøge at handle på følelserne og finde nogle nye veje, selv om fortiden tynger:
