Det er ikke ligefrem en hemmelighed, at musikken på mere end én måde spiller på Island.
Selv på den baggrund forekommer guitaristen Pétur Ben, at være et usædvanligt talent på sin solodebut ’Wine For Weakness’. Et album som sammenfletter mange følsomme og intime musikalske tråde med en hel fråde om munden. Josh Hadens lo-fi band Spain, norske The Whitest Boy Alive, blottede Radiohead og den islandske lo-fi duo Slowblow er fire beslægtede ånder, men Pétur Ben er en sofistikeret primitivist, der undslipper nem rubricering.



























