Hun var i 11 år forsanger i det svenske band The Concretes. En oplysning, der nok ikke er så oplysende endda for mange danske læsere. The Concretes blev aldrig noget større navn i Danmark.
En større klokke ringer med garanti, hvis man tilføjer, at Victoria Bergmans stemme satte sit præg på landsmændene Peter Bjorn & Johns globale landeplage ’Young Folks’. 2/3 af trioen – Björn Yttling og John Eriksson – er centrale aktører på Victoria Bergmans første soloprojekt efter The Concretes.



























