Med sin forpinte stemme sang Greg Dulli fra Afghan Whigs kærlighedssange så indebrændte, at det kulsorte stof ofte tog den ekstra gradbøjning og blev til sange som skarpslebne diamanter. Når Greg Dulli nu dukker op på Jeff Kleins tredje album, 'The Hustler', er det nok, fordi, han genkender en ligesindet. Eller måske ligefrem soler sig i tilbedelsen fra en fan og lærling. For som Dulli skriver Klein kærlighedssange som visioner af sort syn og sort sjæl. Brutale og sårbare små fortællinger fra de nussede lagener i et gensidigt misbrugsunivers. Her er sex og kærlighed hårde stoffer. Den gode nyhed er, at Jeff Klein skriver sange, der netop lever deres eget mørke liv på egen rystende hånd. Den mindre gode er, at sangeren Klein i flere tilfælde lader forbilledet løbe af med sig. På 'Pity' lyder Klein ned til mindste forvredne frasering og formulering som snydt ud af næsen på Greg Dulli. Ikke at det er den værste næse at være snydt ud af. Det er svært at kopiere en original og selv træde i karakter samtidig. Hvad Klein mangler er den brændende, brutale passion, med hvilken Dulli klæder kærligheden af og kaster den om på den nærmeste seng. Klein er lidt mere sagtmodig og melankolsk anlagt. Heldigvis for ham. For det er her, han finder sig selv i hotelværelset ved siden af Dullis.