DEN LUNKNE modtagelse af 'X&Y' kunne tyde på, at Coldplays regeringstid nærmer sig sin afslutning. Hvilket selvfølgelig gør spekulationerne om den britiske rock-arvefølge mangfoldige. Et intenst og meget britisk bud er Birmingham-kvartetten Editors. Et ungt, men uhyre traditionsbevidst band. Coldplays ublufærdige følsomhed har sat sig sine spor, men Editors kobler det til en ældre, mørkere og skarpere tradition. På 'Open Your Arms' er den rugende rytmiske stemning knyttet til den særlige desperate opløftelse i Joy Division, mens det andre steder især i kraft af Chris Urbanowitz' glasklare guitar snarere er den elegiske stemning fra Echo & The Bunnymen, der træder frem. Det er således rockmusik med 20-25 år på bagen, som Editors med stort held omkalfatrer til en særdeles nærværende rockmusik af i dag. Editors lyder ikke, som om de er i tvivl om, hvilke musikalske kilder, de er i færd med at redigere til en ny tekst, men når det lykkes så godt på debutalbummet 'The Back Room', er det simpelthen fordi Editors har evnen til at begejstre. Uanset om man foretrækker at lægge øret til fortidens eller nutidens vægge, er 'The Back Room' pakket fra gulv til loft med passion og medrivende sange. Kan glød gøre genbrug originalt? Spørgsmålet har siden Oasis brød igennem været centralt i britisk rock. I tilfældet Editors er svaret takket være numre som 'Munich', 'Camera' og Bullets' et tordnende ja.