Det menneskelige er nærværende i musikken fra Anders Trentemøllers elektroniske laboratorium. I forvejen er han et hedt, internationalt klubnavn, og den ene cd på det tve-skivede debutalbum indeholder technosingles som ’Physical Fraction’ og ’Polar Shift’.

Et af hovednumrene på singles-cd’en er det driblende, duvende og kradsende ’Always Something Better’ med Richard Davis på dyb vokal og Trentemøller selv på celeste. Også på ’Moan’ høres en menneskestemme – Ane Trolles. »Constantly thinking about you« synger hun inde fra det støvede, vemodige nummer. Hele bonus-cd’en med singles kan fungere til hjemmelytning, men gør det knap så godt som selve albumnyheden fra Trentemøller.

Her har han trukket tempoet ned, valgt vokalerne fra og ladet tanker og stemninger flyde mere end på de strammere arrangerede klubnumre. ’The Last Resort’ er et eftertænksomt og dybdeloddende instrumentalt album. Det er afvekslende, men har en gennemgående tone af nordisk nattemelankoli uden af den grund at være introvert.

Samarbejde med Mikael Simpson
Mikael Simpson spiller bas og guitar i et par numre, og Trentemøller medvirker også på Simpsons seneste album og igangværende turné. De to kunstnere og venner har mindst en indre følsomhed, en kærlighed til dub og en evne til at skabe lange, rummelige og fascinerende forløb tilfælles.

Trentemøllers ’Vamp’ med Karl Bille på ekstrabas er et frækt, funky og forholdsvis tungt nummer. I ’Evil dub’ mødes en heavy elguitar af perlende computerlyde, som om lyset drypper på asfalten. Ud over bas og guitar bidrager bas, trommer, melodika og celeste med at gøre albumet ’The Last Resort’ til en facetteret oplevelse, man bliver ved med at opdage nuancer i.