Skuespilleren Gotha Andersens debuterende barnebarn Henrik Gotha er en skolet sanger, men både hans stemme og musikken på albummet ’Mors lille dreng’ mangler temperament.
Nummeret ’Aldrig nej aldrig’ lægger sig tæt op ad Søren Kragh-Jacobsens lyd i 70’erne ved at være en akustisk akkompagneret, ordrig erindringshistorie. Det klæder Henrik Gotha at sænke tempoet og give ordene mere plads i sangen ’Svovlstikkerne’. Der kommer en ro over udtrykket, som en del af de andre for rastløst fremførte numre mangler.
Dengang cd-brænderen endnu ikke var opfundet, og musiksalg via internet var en fremtidsvision, var det langt sværere for debutanter at få udgivet musik, end det er nu. Det er stadig de få konglomerater inden for musikindustrien, der tjener de fleste penge.
Men små selskaber har erobret en større del af markedet, og masser af musikere gør, som Henrik Gotha har gjort: De udgiver simpelthen musikken selv. Der er sket en vis demokratisering af branchen, men til gengæld udkommer der flere danske album, som ikke holder hele vejen igennem.
Kommer der mere kanel, kommer der åbenbart også mere skidt.
