Olesenbrødrene Peter og Henrik har i et kvart århundrede spillet sammen i Teenage Museum, Greene og de sidste mange år i Olesen-Olesen. De har sikkert skændtes som et gammelt ægtepar undervejs, selv om rollefordelingen har været relativt klar. Peter H. Olesen har sans for ord med selvironisk, selvmedlidende sarkasme og en sardonisk stemme, der matcher. Guitaristen og komponisten Henrik Olesen har sans for musikken.
Brødrenes fælles form er blevet forfinet i en grad, så man midt i en konstant høj kvalitet også har noteret en snigende monotoni. Måske er man ligefrem gået hen og blevet sat? Men »Hvad er det jeg drømmer om/ Hvis jeg kunne/ gøre alting om/ Hvis jeg nu/ fik en chance til«, som Henrik Olesen spørger på ’Atten tolv femogtres’. Eller formuleret på en måde, som passer til et gammelt brødreægtepar: Hvad nu, hvis vi ikke var sammen, men hver for sig?
