Kritik Ferm og flot nostalgi

Lyt til artiklen

I Sverige har Moneybrother været et af de seneste års mest populære navne. Især roses han for live at være en fandenivoldsk viderefører af soulpop.

Der bliver skruet op for alting fra tempo og optimisme til blæsere og falsetsang, når Anders Wedin under pseudonymet Moneybrother er på scenen.

Forhåbentlig spiller han også sange fra sine to første album, når han optræder i Lille Vega senere på måneden. For ’Mount Pleasure’ er mere nostalgisk end forfriskende at lægge ører til.

Ordinær sangskrivning

Både arrangementer og tekster minder om Bruce Springsteen og E. Street Band i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne.

Flere af Moneybrothers sange handler om at længes mod weekenden efter en hård arbejdsuge. Det er en almindelig og relevant tankegang. Her forløses den desværre bare også i ordinær sangskrivning.

Dorte Hygum Sørensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her