kritik Twoface laver hurtige øregængere

Lyt til artiklen

Henrik Søgaard har en markant, lidt klagende stemme og et talent for at skrive ukomplicerede melodier. Det har han vist på to tidligere udgivelser, der ligesom ’Road to Sanity’ fra i år udkom under bandnavnet Twoface.

Sangskrivningen er ferm nok, og fra vokalarbejdet til guitar- og blandt andet klaverspillet er ’Road to Sanity’ professionelt håndværk uden så store variationer, at albummet gør indtryk for alvor.

Et af de bedste numre er ’Fire in Your Eyes’, der var et radiohit for nogle år siden. ’Road to Sanity’ gør sig udmærket som bekymringsfri baggrundsmusik, hvad man jo også kan have brug for. Sommetider.

Dorte Hygum Sørensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her