At Jane Birkin har sin helt egen cool og sensuelle stil, kan man overbevise sig på hyldestpladen 'Monsieur Gainsbourg Revisited', hvorpå en række britiske og amerikanske kunstnere fortolker den store forførers sange. Jane Birkin er sammen med den skotske gruppe Franz Ferdinand gået i kødet på den bitre afskedshymne 'Sorry Angel', der friskt og energisk fyres af fra hoften med Jane Birkin som naturligt sødt centrum. Den følges af netop 'Je t'aime moi non plus', som naturligvis her hedder 'I Love You (Me Either)' og snarere synges i hus af havfruerne Cat Power og Karen Elson som noget, der lyder som en hyldest til kvindekønnet som sådan. Snarere puerilt end lummert som originalen, men smukt. Det er ikke første gang, Gainsbourg fortolkes - Iggy Pop har eksempelvis tidligere gjort det med et vist held. Selv om det er store og i mange tilfælde aktuelle navne, der kaster sig ud i den særligt gainsbourgske dekadence her, er alt langt fra lige inspireret. Det er dejligt at høre Pulps Jarvis Cocker i fin form i selskab med Kid Loco, ligesom R.E.M.'s Michael Stipe får positioneret sig selv som moden forfører i elektroniske kulisser på 'L'Hôtel', og førnævnte Gonzales former Gainsbourg om til noget så sjældent som sød hip hop uden at gøre vold på ham. Endelig vugger en anden diva af ældre dato, Marianne Faithfull, ud i en intens reggaedans med den transseksuelle 'Lola R. for ever' på et saftigt rytmetæppe, lagt ind af Sly & Robbie. Først og fremmest er albummet dog en påmindelse om, hvor mange striber af lys, Serge Gainsbourg fik spredt omkring sig, inden han døde i 1991. Det er på tide at gå på jagt efter de gamle album et sted i samlingen, mens man hører hans gamle kærlighed, Jane Birkin, synge romantikken også ind i vor tid.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce