Det er set før at filmfolk prøver at skifte over til musikbranchen og omvendt. Skuespilleren og komikeren Jamie Foxx overraskede med sine musikalske evner i filmen 'Ray' om legenden Ray Charles. Foxx spillede og sang faktisk så godt, at han vandt en Oscar for bedste mandlige hovedrolle. For 10 år siden udgav han et debutalbum, som var lidt af en fuser, og nu kommer så 'Unpredictable', som har uhørt mange hiphopstjerner med som gæster, f.eks. Mary J. Blige, Kanye West og Snoop Dogg. Som Kanye West også rapper, er der en del 'BSP - Black Star Power' over albummet, der ligger i krydsfeltet mellem moderne soul og sukkersød r'n'b. Dog mest det sidste. Jamie Foxx giver r'n'b'ens førstemand, R. Kelly, kamp til stregen med 'sweeet looove muuusic'. Der bliver kørt på alle fraseringerne, og tekstuniverset bevæger sig rundt i det boudoirrøde felt, der cirkler om engangsknald og nødhjælp til »the ladies with the cold bedrooms«. Det bliver noget kvalmt, når Foxx (der burde købe et ekstra 'x' til sit efternavn!) synger om, hvor dygtig, fræk og langtidsholdbar han er i sengen. Når pladen samtidig kommer med en foldeudminiplakat med Jamie Foxx i bar, hårdtpumpet overkrop og jeans, der sidder så lavt, at man kan se, hvor pubeshårene normalt starter (!), så er det sgu for meget. Det er især teksterne, der mangler indhold ud over det der lille ord på tre bogstaver, som FoXXX hele tiden synger om (og han mener hverken sko eller ISO). For at vende tilbage til titlen, er det faktisk ikke spor »Unpredictable«. Bare lidt kedeligt.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.