Hvor funky kan en sydsvensker blive? Brændende varm og jävlafunky er svaret, når man hører Malmø-trioen Helt Offs nye plade 'I huset'. Det er rootsreggae på syngende skånsk. Og det er skit bra, skulle jeg hilse at sige. Rapperen Timbuktu er en af Sveriges mest interessante og driftige musikere p.t. Helt Off er hans sideprojekt sammen med sanger og rapper Chords og produceren Måns Asplund fra Breakmecanix. 'I huset' er svenskernes andet album, ved første udgivelse i 2004 fik de et pænt hit hinsidan med sangen 'Babylonsjukan'. Teksterne er stadig på svensk, og musikken er klassisk reggae med tung bas og søvnige rytmer - lidt som i reggaens barndom i Kingston, Jamaica. Der er selvfølgelig langt fra reggaens fødeø til Sydsverige - og så alligevel ikke. Ligesom danske Bikstok Røgsystem gør Helt Off den fattige, sorte mands musik til deres egen med et kreativt og opdateret tekstunivers. Men til forskel fra Bikstok er Helt Off ikke fjollede eller finurlige, men skriver derimod tekster med stærkt politisk indhold - sådan som reggae faktisk fungerede til at begynde med. I nummeret 'Det brinner i Paris' om forstadsopstandelsen i byernes by håber de på et nyt 68: »Det brinner i Paris igen/ precis som det gjorde för länge sen ... Det verkar som växthuseffekten har oss i sitt grepp/ Ju mera värmen höjs så stiger missnöjet«. Det er befriende med en reggaeplade, der mener noget og vil noget, hvor mange andre reggaekunstnere - ledt an af den voldsomt populære reggae-afart dancehall - helst bare vil danse eller knalde eller banke bøsser. Chords stemme er klagende og melankolsk, når han krænger sjælen ud om sine pengeproblemer og taler den lille (arbejder)mands sag på numre som 'Ont om pengar' og 'Jobba'. Svensk lønslave møder fattig, men funky jamaicaner, og sød reggae opstår. Helt Off er i huset.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
80 år
Debatindlæg af Stefan Hermann
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























