Sigøjnerrock smitter med energi

Sangerinden Channe Nussbaums stemme kunne godt være længere fremme i lydbilledet på Klenzerfobias nye album 'Ganze Velt'. Men ellers smitter musikken med balstyrisk og ustresset energi.
Sangerinden Channe Nussbaums stemme kunne godt være længere fremme i lydbilledet på Klenzerfobias nye album 'Ganze Velt'. Men ellers smitter musikken med balstyrisk og ustresset energi.
Lyt til artiklen

Hvis jeg skal stå for et bryllup, ved jeg nu, hvilket hjemligt orkester jeg gerne vil hyre.

Det må blive temperamentsfulde Klezmofobia med sangerinden Channe Nussbaum.

Livsglæde og harmoni
Med sang, klarinet, trompet, guitar, trommer og andet godt indeholder den danske gruppes klezmermusik lige dele livsglæde og melankoli, og meget nærmere ægteskabets anatomi kommer man vel ikke.

Nussbaums stemme kunne godt være længere fremme i lydbilledet nogle steder på den aktuelle udgivelse ’Ganze Velt’.

Sigøjnermusik

Slående er det også, at albummets eneste liveoptagelse, ’Zigoiner’, er mere livfuldt end resten af udgivelsen.

Men derudover skal man vist være i ualmindeligt dårligt humør for ikke at blive smittet af Klezmofobias lyst til at spille pop- og rockpåvirket sigøjnermusik med en balstyrisk og samtidig helt ustresset energi.

Dorte Hygum Sørensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her