En kvindefigurindhyllet i et dannebrogsflag syet om til burka. Det hvide kors dækker hendes øjne og mund. Hun kan ikke se noget, men der er trods alt et hul til munden. Hun kan - i hvert fald teoretisk - ytre sig frit. Billedet pryder omslaget på 'Skandinaviske klagesange'. En dobbelt-cd med Jomi Massage og DR Big Band, som man har valgt ikke at udsende foreløbig i den nuværende spændte situation. Også selv om hverken nazister eller islamister ville kunne finde noget at blive entydigt fornærmet over i den tvetydige symbolik. Musikken? Den ville næppe nogen af de to parter have interesse i at finde hoved eller hale i. Udskydelsen på ubestemt tid er en form for selvcensur, som umiddelbart kan ligne en overdreven reaktion. På den anden side selvfølgelig også et forståeligt forsøg på at undgå, at den stakkels musik drukner i flagbrænding og karikaturkaos. Reaktionen er næsten tragikomisk på baggrund af de tanker, udgivelsen kredser om. Det er en kritik af de livløse landskaber. Åbenheden, der lukker sig. »For vi trives åbenbart ikke længere i uenighed/ jeg troede i for mange sekunder/ på diskussionen som en slags fred«, synger den burkaklædte dansker. I 'Bogstavsangen' aner man ekkoet af en selvmordsterrorist i »troens skyld i død«. Det ligner et forsøg på at samtale ved at dele kritik ud til begge sider. Har manputtet danneburkaen i mølposen indtil videre, har man til gengæld valgt at lægge de skandinaviske klagesange ud på nettet. Musikken er således tilgængelig, om ikke ligefrem lettilgængelig kunstnerisk. Jomi Massage med det borgerlige navn Signe Høirup Wille-Jørgensen har, tilskyndet af Ralf Christensen fra P2's musikprogram 'Radium', indgået et utraditionelt samarbejde med DR Big Band under ledelse af komponisten og dirigenten Lars Møller. De fælles anstrengelser blev præsenteret ved to koncerter i november 2005 og er via en tur i studiet nedfældet på en dobbelt-cd. At samarbejdet var en frugtbar idé, demonstreres til overflod af dobbelt-cd'ens selvspejling. Den ene cd består nemlig af sangene i Jomi Massages så at sige nøgne versioner. Her lukker den noget tørre og højstemte lyrik i de spartanske rockarrangementer sig ganske effektivt om sig selv. Anderledes i mødet med jazzmusikken. Den avantgardistiske jazz med elementer af moderne kompositionsmusik og med mere end en snert af Gil Evans i udgangspunktet giver Massageartistens kvalfulde og dog kontrollerede stemme en ramme, der giver sangenes dramatiske indhold mulighed for at folde sig ud. Mest vellykket er den smidige intensitet i 'Bogstavsangen' og 'Du og jeg findes'. Det kunstnerisk eksklusive kan nogle gange virke absurd afvisende, men i samarbejdet med DR Big Band giver det god mening. Den eskalerende intensitet i de dæmpede horns stadig mere hidsige optræden i blæserarrangementerne på 'Jordslået' er simpelt hen en mere logisk og givende ramme for eksperimentet Jomi Massage end den, hun selv normalt ville levere fra sit afsæt i eksperimenterende rock. En smule tørt forbliver det dog uundgåeligt, når stemmen slår knæk om tekster, der for fleres vedkommende indeholder mere diskurs end følelse. Til gengælder det spændende at høre Big Bandet i samspil med en kvindelig solist, der hverken er kælen eller lækkerstilfuld, men køligt konfrontationssøgende. Det er måske typisk, at 'Det land jeg bor i', som konkret klager over det modernes fremmarch i det skandinaviske, fremstår meget abstrakt sammenlignet med 'Vildsporsfanfare', hvor en reminiscens af blues snor sig om det mere personlige »det manglende led/ til en rygrad/ der ikke selv kan stå«. Cd'en med »Fuld bemanding« er aldrig mindre end inspirerende for begge parter og dermed også for lytteren. Med et helt orkester i baglommen får solisten en chance for at undslippe den kunstneriske navlebeskuelses mest snærende intimitet.