Nelly Furtado tager sig et ordentligt spring fra frisk sanglærke til sexet kannibal på 'Loose'. Den canadiske sangerinde med portugisiske rødder på Azorerne tog hitlisterne med smittende humør, da hun som 22-årig kom svansende ind med 'I'm Like a Bird' fra det forfriskende album 'Whoa, Nelly!'. At talentet havde bredde, understregede hun tre år senere på det ambitiøst spraglede 'Folklore'. 'Loose' er et album af en helt anden hormonel støbning. Sangene hedder nu 'Maneater' og 'Promiscuos', og produktionen er svedigt dunkende i hænderne på den drevne hitmager Timbaland. Ambitionen? Tilsyneladende at skabe en yngre udgave af Madonna. Operationen lykkes slet ikke så dårligt. 'Loose' er effektiv popmusik, sensuelt målrettet, så Operation Hitliste kan meget vel vise sig at være en af sommerens kassesucceser. Solidt arbejde fra start til slut. Men som med så mange andre kosmetiske operationer er det svært at se den dybere mening med overfladebehandlingen. Rollen som glubsk 'Maneater' virker ikke udpræget troværdig. Uanset om Voksen-Nelly er ægte eller ej, og uanset at et nummer som 'Glow' swinger både svedigt og smittende, så er den nye Nelly Furtado ikke så lidt mere af en metervare end den gamle.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Nu kommer Trump med erkendelse om Iran-krigen efter valglussing
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er seks opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.