Den danske punkdiscoelectro-trio WhoMadeWho har turneret Europa tyndt i et par år med deres selvbetitlede debut fra 2005. Undervejs, on the road, har bandet genopfundet en samling akustiske, mere følsomme versioner af deres sange, og det er dem, de nu udgiver under titlen 'Green Versions'. Den første WMW-plade var en milepæl for dansk electroclash: en sexet blanding af punk, italodisco, electro og house. WMW udkommer på det anerkendte niche-label Gomma i Tyskland, hvilket har banet vejen for deres europæiske gennembrud på klubniveau. De herrer Tomas Hoffding (bas og sang), Jeppe Kjellberg (guitar) og Tomas Barfod (trommer, også kendt fra Filur) har nemlig etableret sig som et partyband, der leverer energiske liveoptrædener. Det musikalske stilskift på 'Green Versions' er så massivt, at man som fan vil få sig noget af et chok. Det er virkelig underligt at høre klubbaskere som 'Hello Empty Room' og 'Space For Rent' i drømmende Neil Young- og Chris Isaak-lignende versioner. Som en sær skovtur for ravere og dj's. Men downtempoet får de skarpe tekster om 30-års kriser og ensomhed til at stå frem, mens de gled i baggrunden på den larmende førsteudgave. WMW har med andre ord remixet deres plade til uigenkendelighed, hvilket ligger naturligt til elektroniske musikere. Jeg må indrømme, at når alt kommer til alt, er jeg nok mest til førsteudgaven. Men det er da dejligt med en stille udgave af WhoMadeWho til en mental regnvejrsdag.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Jeg har undervist i 66 forskellige klasser. Det er ikke mobilerne, der er problemet
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg