Lettere rystende hist og her, men stolt. Modnet af alderen, men stadig i nærkontakt med gadens sprog. Rund og varm, men hele tiden med sårbarheden pulserende lige under den sprøde overflade. Egentlig er det lige meget, hvilke ord den 62-årige Ronnie Spector tager i sin (trut)mund, for stemmen fortæller hendes historie og skæbne. Men ikke desto mindre kan New Yorks stedmor for alle rockens vildkatte og rollemodel for Madonna og co. stadig få det lille ord 'baby' til at bløde igennem et omkvæd, så det helt uundgåeligt drypper på lytteren. Selv om Ronnie Spector er dullet op til sit store comeback, så hun med spredte læber og en velanbragt cigaret ligner en ung, rynkeløs rockvamp på coveret, kan hun ikke løbe fra alder, erfaring og den bittersøde nostalgi, der hænger over hele projektet. På godt og vederkvægende ondt. For der kommer vibrerende nerve over Ronnie Spector, når hun som i 'Girl From The Ghetto' hvisler mod sin tidligere ægtemand, musikalske designer og nu mordtiltalte Phil Spector: »I hope your hell is filled with magazines and on every page is a picture of me«. Sangerinden fra ghettoen Spanish Harlem, som sammen med sine søstre dannede trioen The Ronettes og hittede stort med Phil Spectors signaturproduktioner som 'Be My Baby', gjorde egentlig op med tyrannen i sin selvbiografi fra 1989. Men hævntørsten er intakt. Det er Ronnie Spectors lyst til at genetablere sig selv som ægte, autentisk rockmama også. Til formålet er indskrevet en mindre arme af troværdige rocknavne som selveste Keith Richards, der spiller guitar og mumler lidt i Ike og Tina Turners gamle duet 'Work Out Fine'. Men også Patti Smith og afdøde Joey Ramone samt yngre navne som Nick Zinner fra Yeah Yeah Yeahs medvirker sammen med vore egne The Raveonettes. Sune Rose Wagner har en stor del af æren for Ronnie Spectors comeback med den eminent sete 'Ode To L.A.', som Raveonettes indspillede i komplet Phil Spector-opsætning og Ronnie på vokal. Derfor får vi den igen her på et album, som lever i kraft af sin ægte, bittersøde nostalgi og hævntørst. Men desværre ikke helt har sangene til at genindsætte Ronnie Spector som rockens dronning.