Med 'Goodbye Alice in Wonderland' har den nu 32-årige amerikanske sanger, sangskriver og digter Jewel fundet en fin balance mellem lyrik og musik. Hendes nye album er en jordnær og varm oplevelse i sammenligning med hendes overraskende kække flirt med dancepop på udgivelsen '0304' fra 2003. Dengang for tre år siden flygtede en del af Jewels fans. Udadvendt dansabel pop var ikke lige det, de havde forventet af en kunstner, som indtil da havde optrådt med intimt og stilfærdigt sunget poesi. Musikalsk var '0304' imidlertid noget sjovere end flere af Jewels tidligere album, og det gav hende et nyt, stort publikum især i USA. På 'Goodbye Alice in Wonderland' er tonen i den lyse vokal og de selvbiografiske tekster igen mere fortrolig. Men der er organisk, musikalsk krop bag de mange ord, og stemningerne af poppet americana klæder Jewels sange. Hun er en ærlig og begavet tekstforfatter, som på 'Goodbye Alice in Wonderland' beskæftiger sig en del med både berømmelsens bagside og dagdrømmerens virkelighedsflugt. »Fame is filled with spoiled children/ we grew fat on fantasy«, konstaterer hun i titelnummeret på et album, hvor hun kysser de lidt for nette drømme farvel. For i stedet at blive en kunstner af kød og blod og med musik, der i lige så høj grad skal høres som læses.