Britiske Zero 7 er nogle af lounge og chill out-genrens banebrydere og bliver ofte beskrevet som nære fætre af Air. De to første Zero 7-album høstede stor opmærksom med deres lowntempo electronica, og den stil fortsætter duoen sådan set på det nye album 'The Garden'. Og alligevel ikke. For Zero 7 blander deres easy listening elektronica med folk og skruer lidt op for tempoknappen. Det sker især via valget af svenske José Gonzáles og australske Sia Furler som gennemgående sanggæster. Zero Z er kendt for ved hver udgivelse at håndplukke vokalister rundt omkring i verden, mens de herrer Henry Binns og Sam Hardaker selv bliver i studiemørkets baggrund. På sidste plade 'When it falls' var det bl.a. danske Tina Dickow, og denne gang er det den svenske folk upcoming stjerne Gonzáles' bløde og Furlers hjerteskærende stemmer, der kræver spidsede ører og lyttenærvær. Begge vokalister er alvorlige og vemodige i deres sang, og teksterne er som forhaven i en David Lynch-film: Pæn på overfladen, men med det tragiske lurende i buskadset. Som f.eks. når Furler synger om en helt 'beautiful day': »la, la, la, la cause we're waiting here to die«. Det er singer/songwriter electronica, hvilket er meget specielt. En af dens slags plader der kræver et par gennemlytninger, før man forstår alle dens lag, men så sidder den også lige i skabet. Som en havefest der ikke går helt som planlagt. Heldigvis.