For fire år siden tog Pet Shop Boys på udflugt til guitarakkompagneret poprock på albummet 'Release'. Med nyheden 'Fundamental' er duoen tilbage i det overvejende syntetiske popområde, den oftest har arbejdet inden for, siden sangeren og sangskriveren Neil Tennant og musikeren og sangskriveren Chris Lowe mødte hinanden i London for et kvart århundrede siden. 'Fundamental' er fundamental Pet Shop Boys. Gennem af og til højtideligt orkestrerede ballader og dansenumre spadserer Neil Tennants gentlemanstemme med stiv overlæbe og hyppigt en kun akkurat hørlig bitone af støvende tør ironi. 'Fundamental' er også en typisk tvetydig Pet Shop Boys-titel. Musikalsk er 'Fundamental' elementær Pet Shop Boys. Tekstmæssigt er albummet en kritik af fundamentalisme. Om melodierne er romantisk svungne ballader i mol eller fyrig 80'er-electro designet til klubliv, så har Tennants observerende tekster om sex, skyld, skam og især samfund mørke perspektiver. 'Psychological' er et minimalistisk instrumenteret nummer, hvor den ondt pirkende bas understreger tekstens fobiske angst. 'The Sodom and Gomorrah Show' er patineret natklubmusik, der giver et uskønt signalement af livsstilen, og 'Twentieth Century' er det anti-fundamentalistiske statement: »I cheered when the statues fell / everyone came / to destroy what was rotten / but they killed off what was good as well«. På 'Release' fra 2002 udviklede Pet Shop Boys sig i en ny retning. På 'Fundamental' repræsenterer mange af teksterne et intelligent og relevant kulturelt sortsyn, men musikken kunne have bedre kontinuitet, og man skal være vild med den irriterende sejlivede bølge af 80'er-pop-nostalgi for at holde af den hele vejen igennem.