Der var dengang, Al Kooper spillede med Bob Dylan på 'Blonde On Blonde' og 'New Morning'. Dengang Kooper som makker med Mike Bloomfield var inkarnationen af hvid mands blues i en hippietid. Dengang Kooper grundlagde Blood, Sweat & Tears. Dengang Kooper producerede de afgørende plader for bl.a. Lynyrd Skynyrd og Nils Lofgren. Der er mange dengang'er i forbindelse med Al Kooper. De fleste af dem udspiller sig for rigtig længe siden. Men nu er en 62-årig og mere end halvblind Kooper på banen igen med sit syvende soloalbum. Det første siden 1975. Vokalen lægger sig et forkølet sted midt mellem Harry Nilsson og Dr. John. Hvilket fungerer fint på 'Going, Going, Gone', men placerer ham et stykke uden for rækkevidde af Smokey Robinsons 'Get Ready'. 'Black Coffee' som godmodigt sydende r'n'b er på mange måder en lun genoplivning af gamle dage. Bluesmusikken fås i ren aftapning på 'Green Onions' indspillet live i Notodden i Norge i 2001. Orkestret Funky Faculty bakker gedigent op det meste af vejen, men et af de bedste numre er 'Keep It To Yourself', hvor Kooper spiller alle instrumenter selv. '(I Want You To) Tell Me The Truth' er tilegnet Rick Danko og Richard Manuel og har da også en umiskendelig klang af hyldest til The Band. I det hele er 'Black Coffee' et album, der stiller sig ganske godt tilfreds med at læne sig tilbage i det forgangne. Et ærligt, varmt og prunkløst album, der ikke ændrer mange kommaer i Al Koopers mangefacetterede indsats i musikhistorien, men dog er et absolut sympatisk udgangspunkt for Al Koopers koncert fredag aften i Amager Bio.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.