Quentin Stoltzfus hedder han minsandten. Sangskriveren i Mazarin, der siden årtusindskiftet har bevæget sig væk fra støjrock-scenen i Philadelphia og nærmet sig en mere regulær alternativ rock. Men ikke mere end nærmet sig. Selv når de er mest iørefaldende, er der er som regel noget bevidst kantet over Stoltzfus' sange. Som når 'For Energy Infinite' flirter med den harmoniske Beach Boy-tradition, men samtidig slingrer med tungt tråd. Lidt som om Stoltzfus insisterede på at spille kortspil med 49 kort i stedet for 52. For at sikre sig, at kabalen ikke kan noget så banalt som at gå op. Om det ikke er en smule irriterende? Jo til tider, men det er samtidig, hvad der får disse - i mange tilfælde på overfladen uhyre enkelt smånynnende - rocksange til at antage en så afvekslende kalejdoskopisk karakter. Der er en uhøjtidelig kompleksitet på spil for et band med mere end en snert af den lyst til at vende og dreje strandsten og små underlige dyr, som man kender det fra album-aktuelle Flaming Lips. Mange gæster og mange instrumenter giver besyvet med, men trængslen bliver aldrig mere end minimalistisk. Midt mellem de små og store plader befinder 'We're Already There' sig. Det tredje udspil fra Mazarin og i kraft af numre som 'I'm With You And The Constellations' og 'Louise' er det et album, der seriøst skærper nysgerrigheden inden gruppens kommende Danmarksbesøg.
Det lille mylder
Lyt til artiklen
