I 2004 rullede det danske sprog pludselig igen gennem dansk musik hos blandt andre også den sympatiske fynbo (Christian) Juncker, der dengang blev lanceret som en gruppe, men nu åbenlyst er solist. Mens Peter Sommer leverede stof til radioerne med 'Valby Bakke' og 'Tigger', fik Juncker sat portrættet af 'Mogens og Karen' i rotation sammen med mange andre opsange til provinsen. Med ferme tekster og popglade melodier fik Juncker et begejstret publikum i tale. Og de kan godt begyndte at glæde sig. For den varme, optimistiske lyd er tilbage på 'Det sorthvide hotel', det andet udspil i det, der åbenbart er blevet til en trilogi. Om (fynsk) barndom, ungdom og voksenliv. Et ambitiøst projekt for Christian Juncker, der måske har givet sig selv lidt meget rum ved den beslutning? I hvert fald forekommer der at være mange lidt for ens, skitseagtige sange på 'Det sorthvide hotel'. Her er Christian Juncker bedst, når han er overraskende vrissen som eksempelvis på den fine 'Lille spejl i fingeren' eller 'Sæbeboblenat'. Hver for sig er Christian Junckers sange sådan set gode nok, iørefaldende og sprøde, men generelt sniger monotonien sig ind i de massive keyboardflader med deres påmindelser om 80'ernes powerpop. Et enten lidt mere afpillet eller vildt udtryk ville nu og da kunne slå flækker i den lidt for fede fernis, der er trukket over. I hvert fald har Juncker i mellemtiden fået baghjul af sekstetten Sticky, der debuterer med den mere end lovende 'Atomteoretisk eftermiddag'.