Country kan næppe blive mere klassisk end Willie Nelson siddende i ensom majestæt på en barstol, »apart from the laughter and the cheers«, mens han betragter boblerne i sit ølglas og ser tilbage. I en sang fra 1948. Naturligvis på en vej »paved with heartaches and tears«. Sangen, 'Bubbles In My Beer', er langt ud over kanten for, hvad nogle vil kalde banal. Men I guder, hvor er den smuk i al sin prunkløse enkelthed. Selv Willie Nelson, som nu er 73 år, har været ung engang. Og dengang hørte man Texas' smukkest krøllede rose, Cindy Walker, i radioen. Den formidable sangskriver, der i dag er 88 år, voksede op, ganske tæt på Willie Nelson, og hendes perlerække af klassiske countrysange har haft stor indflydelse på Nelsons karriere. Her mødes de to veteraner så, og musik med en sjælden glød opstår. Willie Nelson kan, som vi har oplevet i den sene del af hans lange musikalske færd over den amerikanske prærie, fortolke stort set alt. Men når han er på hjemmebane i nogle af de bedste sange, country kan opbyde, er han fuldkommen suveræn. Aldrig har der været så ensomt under den gule måne uden for den faldefærdige snask, hvorfra ens udkårne dansede af med en anden ud i den nådesløse nat. Og aldrig har der været så kvalificeret en trøster som Willie Nelson og disse prægtige fortolkninger, der sidder så meget lige i øjet, at de formår at standse den trillende tåre. Thi det kan vel være, at både Cindy Walker og Willie Nelson, der mestrer den svære musikalske enkelhed lige så fuldkomment som AC/DC i en lidt anden afdeling, er omtrent lige så banale som livet. Men sentimentale er de fan'me ikke. Bare hør det fyrstelige fnys, 'Not That I Care', med et kor af The Jordanaires, der kan løfte enhver op af hjertesorgens bundløse brønd. Vil man kun eje en countryplade i sit liv, er denne fødte klassiker et umanerligt godt bud. Sjældent er boblerne i øllet kommet så forfriskende ud af musik. At nyde.