Både som sanger og komponist går Marie Laurette Friis sine helt egne veje igennem de danske musiklandskaber. Sammen med trommeslageren Kresten Osgood og de to multiinstrumentalister Henrik Sundh har Laurette Friis i en årrække under navnet Tys Tys givet musikautisterne grå hår i hovedet. Skulle musikken rubriceres under jazz eller beat eller måske snarere under noget helt tredje, man ikke rigtigt har navn for? Temmelig ubeskrivelig i forhold til genre er musikken stadig på kvartettens tredje album, men måske er en slags svar ved at tage form. 'Twisted Fingers Soft Light Blue' er på sin egen klimprende og vinde og skæve måde godt nok eksperimenterende, men tættere på regulær melodisk sangskrivning og Tom Waits' skrammelskygge end tidligere. Ligefrem tale om ørehængere ville nok være at overdrive, men fra åbningen med dens knirkende altmodische 'Grenadine' (alene den sukrede røde titel) via det corny synth-tema på 'Fanny Freak' åbner sig en temmelig forunderlig verden, hvor hver komposition er en sær blanding af skattekiste og spilledåse. Hvor koket kabaret og kunstfærdige krummelyrer ikke har spor imod at se Kurt Weill og Björk mødes til akkompagnement af Kresten Osgoods vandrende pinde. I ni ud af ti tilfælde er det Björk i rollen som nordisk alf, der inspirerer sangerinder. Men er Marie Laurette Friis inspireret af Björk, er det snarere i rollen som nordisk popkunstner, der forbeholder sig retten til at rode og rumstere med hvad som helst. Næsten smukkest er den hymniske 'You Are Mine', hvor åndedraget spiller med, og den endnu mere minimalistiske 'Tons of Dust', hvor støvgran og duftsporet af Darjeeling-te hænger i luften over et stemmebånd så subtilt swingende som en savklinge.