Pengene er små, men på øjeblikkets danske rockscene tilsmiler lykkens galocher den, der med fingeren på pulsen er mest vaks ved havelågen. Marie Key Bands velskabte debut udkom for nylig på et stort selskab, men umiddelbart synes den aktuelle situation at favorisere de små. Nye tal viser da også, at de det seneste år har opnået en dramatisk større andel af et ganske vist skrumpende marked. Crunchy Frog er et af de mest velfungerende af de små pladeselskaber. Crunchy Frog har specialiseret sig i at skarpvinkle det skæve og ikke frygte det intellektuelle krydderi. Et godt eksempel er epo-555, der tager et gevaldigt tigerspring med sit andet album, 'Mafia'. Med sine lyse klangflader, sit stramme lydmæssige koncept og sit næsten surrealistisk selvstændige tekstunivers kan epo-555 på 'Mafia' minde om en kryptisk slægtning til Mew. Hvad der virkelig spidser ører, er det lille meget iørefaldende musikalske tema, der dukker tidligt op, blomstrer i fuldt flor på midternummeret 'Pizza Tintin' og runder albummet af i destilleret form på 'Überholen Hat Keinen Zweck'. Om der er en dybere mening med at de engelsksprogede tekster har fået sære titler på skiftende sprog, står hen i det uvisse. Utraditionelt for rocklyrikken benytter epo-555 sig af naturvidenskabeligt tankegods. Astronomiske kærlighedssange er ikke en metervare, men spørgsmålet er, hvor interessant en strategi det i længden er at skrive sange, hvis indhold skal afkodes af en ekspert og mere er udtryk for sirligt hjernespind end emotionel resonans. En tekst som 'Harry Mämbourg' fascinerer ved at blande umage begreber som begivenhedshorisont og mord, mens andre former for rebus virker mindre velbegrundet end musikkens imødekommende blanding af melodisk mangfoldighed og knitrende eksperiment. 'Pizza Tintin' og 'Examinor no. 39' kiler sig ind i hjernen som kælne båndsløjfer. Andre steder bliver man distraheret af spørgsmålet, om det nu også er så cool en strategi endda at slå knude på sig selv for ikke at blive forstået. Men med originalitet i både musik og tekst hæver epo-555 sig dog godt over gennemsnittet i en tid, hvor mange bands benytter sig af genbrug af attituder og melodier.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.