Uden at have udgivet andet end hjemmestrikkede, såkaldte mixtapes (solgt i 10.000 eksemplarer i Londons gader), fik 23-årige Derek 'Sway' Safo sidste år prisen som den bedste hiphopkunstner ved de såkaldte MOBO (Music Of Black Origin) Awards hjemme i England. Selv om der dermed var stor opmærksomhed på den unge rapper med ghanesiske rødder, valgte Sway at takke nej til samtlige pladeselskaber og udgive sit debutalbum selv. Det er nu landet med den seriøst underspillede titel 'This Is My Demo'. Resultatet er sensationelt godt! Sway rapper i et legende let flow og musikken er skruet sammen med en opfindsomhed og detaljerigdom, man ikke hører andre steder i hiphop. Eksempelvis kører den godt sete, fascinerende, skræmmende og dybt iørefaldende 'Pretty Ugly Husband' om en mand, der gennem fire minutter truer, tæver og voldtager sin kone over et slikket r'n'b-kor og et aggressivt, kogende beat. Med Sway i rollen som den manipulerende mand. Tænk, at musik kan være så komprimeret, godt og uhyggeligt. Sangen befinder sig midt i den uhørt stærke trilogi med den selvironiske 'Little Derek' om den pludselige succes for en afrikaner, der også forekommer at være en umanerligt sympatisk rapper: »Got to keep the punters happy, to tango it takes two / And it seems like I'm the rapper that people take to«, som Sway siger. Mere humor er der i den kostelige 'Flo Fashion' om problemer med overtræk på visakortet og røde tal på bundlinjen i brevene fra banken: »Ten red letters in my name but I doesn't mind / If they phone I'll just tell them that I'm colourblind«. Den slags strør Sway om sig på et fuldstøbt, herligt og sjovt hiphopalbum, meget langt fra den efterhånden godt fortærskede sang om had, hash, ho's fra alle de hanaber, der viser deres bare lyserøde rumpe frem i denne musikform og tror, at det er provokerende, stor og skelsættende kunst. Hele banden af seje drenge burde tvangsindlægges til at lytte til Sway, indtil de er i stand til at komme med bare tilnærmelsesvis lige så morsomme rim og original musik. Meget tyder på, at årets hiphopalbum er udkommet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce