Alt for ofte holder den massive støtte til og hype omkring denne uges rocksensation fra England mindre end en palmestrand ved Themsen. Kvartetten Hard-Fi fra det vestlige London er ingen undtagelse. At sammenligne gruppen med legendariske The Clash, sådan som pladeselskab og presse i hjemlandet gør, svarer nogenlunde til at påstå, at Sven Göran Ericssons landshold på forhånd er sikre på at vinde VM-finalen i fodbold til sommer. Hvad mange gode briter dog formentlig også er overbeviste om. Dem om det. Hard-Fi er en lige så flad og forudsigelig kopi af fortidens store rocktriumfer som det engelske landshold er for fodbold. Letbenet punk, lunken reggae, krampagtig ska og slatten hiphop med klicheramte tekster om at komme fra samfundets bund gør det ikke alene. Faktisk er det postulerede oprør hos Hard-Fi nærmest komisk. Og en tam, poppet produktion gør ikke just indtrykket mere troværdigt. Kun når Hard-Fi slipper den påtagede attitude og fremstår som et ærligt, gedigent popband som i 'Gotta Reason' og 'Hard to Beat', er resultatet tilforladeligt. Forhåbentlig er der lidt mere på spil live, for på album handler det tydeligvis om at tjene lidt cash ved at lyde som en udvandet version af Clash.