Vist var Sci Fi Skanes forgænger ved navn bob hund en slags nypunk inspireret af rockdyret Iggy Pops senede kæft, Stockholms forfrosne forstæder og Skånes mosede vokaler. Alt det har bob hund-medlemmerne Thomas Öberg og Jonas Jonasson da også taget med sig ind i hobbyduoen Sci Fi Skane, der efter års tilløb er debuteret med albummet 'Känslan av att jorden krympar växer'. Men i Sci Fi Skane er Öbergs og Jonassons kærlighed til Kraftwerks minimalistiske robotpop og fantastgruppen Pere Ubus voldsomme legerock mere tydelig, end den var i bob hund. Sci Fi Skane refererer i det hele taget til en masse forskelligartet musik på hele debuten, hvilket på en prik passer til sange, der har den krympende verdens voksende forvirring som et tema. Selv om duoen leger elitegymnaster i stilspring, er integriteten tydelig. Den høres i Thomas Öbergs halvt brutale, halvt ømme stemme, der altid stiller sig forrest i lyden; splitternøgen og ret forslået. Personligheden høres også i melodiernes balancegang mellem banalitet og enkelhed og i alle de barokke lydpåfund, der knurrer, bobler, damper og fløjter bagved. Og så er der teksterne. Da bob hund gik over til engelsk og blev til Bergman Rock, mistede musikken den skånske charme. Her er den tilbage igen med simple linjer om verden. Ligesom bob hund gjorde det, beretter Sci Fi Skane fortroligt i frøperspektiv. Det lyder sjovt, når Öberg forsvensker Canned Heats 'Going Up the Country' til et længselsdrevet bondetrav i 'Jag har aldrig bott vid en landsväg'. Men Sci Fi Skane lyder altid mere end bare morsom.