Hvad M/K-duoer som White Stripes og Raveonettes er for rock'n'roll i disse år, er Earth fra Seattle med kæresteparret Dylan Carlson (guitar m.m.) og Adrienne Davies for den tunge, syrede, støvede, stenede og forblæste doom metal. Med inspiration i Black Sabbath, hvis gotiske tungrock er trukket gevaldigt ned i tempo af Earth, har duoen i en årrække arbejdet med utrolig intensitet i et meget snævert felt. Resultatet er hver gang betagende og den stadigt voksende fanskare tæller i dag bands som Tool, Mastodon og Isis. Efter en pladepause på ni år er Earth tilbage med 'Hex: or Printing In the Infernal Method'. Bortset fra, at tempoet synes at være sat om muligt endnu længere ned, er der ikke tale om revolutionerende ændringer. Eksempelvis lyder 'Lens Of The Unrectified Night' næsten som Black Sabbaths 'Fairies Wear Boots' i absolut slow motion. Andre steder er udtrykket blevet en anelse lysere og elementer fra folk og country kan spores i de afdæmpede, elektriske udladninger fra guitaren. Stilen er med andre ord fastholdt på kanten af det fastfrosne. Gudskelov. For Dylan Carlson og Adrienne Davies er superbe i deres eget univers af støvede stepper, forblæste vildmarker og grå bjerge med tunge skyer ludende over sig som truende skygger fra solen. 'Left Is The Desert', som en af sangene her med fuld ret hedder. Mere støvet og stenet kan rock simpelthen ikke blive, hvis man ikke skal blive kvalt af sand i kæften. For den, der ikke kræver konstant og kontant afregning af sin musik, er det en fornøjelse at give sig tid og plads til at søge ind i et sjældent atmosfæreladet rockunivers, hvor der er ro nok til at finde sig selv til en skyggedans i slowmotion.