Enhver med bare et minimum af kendskab til sin hiphop-historie kan selv med en blævrende julehjerne regne ud, at 'F.T.P.' betyder 'Fuck the Police', sådan som opfordringen i sin tid lød fra gangstarappens fædre, N.W.A. Men for britiske Baby J kan forkortelsen også stå for eksempelvis 'For The People', 'Feed The Poor' eller 'Free The Prisoners'. Det fremgår af de fortolkninger, der binder numrene sammen på albummet 'F.T.P'. En antydning af en rød tråd på et dejligt album med myriader af gæstevokalister, der med andre ord ikke lader sig begrænse af en snæver genre som gangstarap. Tværtimod er 'F.T..P.' et spraglet lydtæppe med plads til stort set samtlige afdelinger af hiphop. Et overraskende, melodiøs afsøgning af det territorium, den kridhvide Baby J fra Derby kender ud og ind fra sine 12 år som producer hjemme i England og i USA. Derfor emmer 'F.T.P.' trods de revolutionære tekster af overskud og en herlig, tilbagelænet stemning på sange som den blide 'Let It Go', singlen 'Skinnyman' med dæmpede trommer og et rullende bluesklaver. Men også soulprægede pophits som 'Holla' samt sangene 'Hardly Breath' og 'Shorty' med sangerinden Laurissa, der er et fund af de helt gigantiske og på vej med et soloalbum næste år i samarbejde med Baby J, lyser i den grad op på et spillevende, besjælet hiphop-album uden skudsalver og andet lir. Ganske vist skyder Baby J med musikalske spredehagl med en kanon, der kun er ladet med farvestrålende fyrværkeri. Ikke desto mindre rammer han særdeles tit lige i centrum med en swingende, dejlig 'pophop' plade med tårnhøj underholdnings- og danseværdi, der er en næsten ren nydelse. Fordi musikken for en gangs skyld i denne genre får lov at spille hovedrollen.