I øjeblikket er Mikael Simpson og bandet Sølvstorm ved at færdiggøre et nyt album, der er planlagt til udgivelse om fire måneder. Det nye album er det første, Simpson har indspillet i et studie sammen med et band. Både hans solodebut 'os2+Lidt ro 2002' og hans andet album 'De Ti Skud' var en slags halvelektronisk hjemmesløjd, der stille og roligt trak flere og flere lyttere til sig. 'De Ti Skud' nærmer sig et salgstal på 10.000 eksemplarer og har i år modtaget adskillige priser, herunder en Danish Music Award (årets bedste sangskriver) og to Steppeulve fra kritikerne (årets album, årets komponist). Når nu 'De Ti Skud' har givet Simpson bredere anerkendelse, og han allerede er på vej væk fra hjemmeindspilningerne, hvorfor i alverden tygger han så drøv på fortiden ved at rydde op på harddisken og udgive mere end en times musik derfra under titlen 'B-sider, udtag og meget triste radiomix'? Nogen entreprenant fidus er det næppe, eftersom kun to af de i alt 18 spor er nye. Driver lysten værket? Det er ikke utænkeligt. For selv hvis man kender de fleste af melodierne i forvejen, er det vanskeligt at holde op med at høre dem, som de lyder i de aktuelle bedrøvede miksninger og hengemte bagsideversioner. De to nye sange 'Kokain København' og 'Sådan Har Hun Forkyndt Sig Selv' (med tekst af digteren Morten Nielsen) lyder naturlige i sammenhængen, og der er en sammenhæng på trods af albummets variation. Nogle gange nøjes Mikael Simpson med at spille på akustisk guitar og nynne til. Andre gange har der været gæsteinstrumentalister i soveværelsesstudiet, eller han har lavet instrumentalversioner af nogle numre på computeren og måske brugt dub til at give en sang en molstemt efterklang. Men gennem alt det høres melodierne, der er stærke, selv om lyden er transparent. Mikael Simpsons musik er åndbar og vindtæt. Den er gennemsigtig, men ikke hul. Den er fin, følsom og forsigtig, men alligevel ikke til at skyde ned, for uanset arrangementernes temperament løber genkendelige melodier ind gennem teksternes antydede fortællinger og poetisk kastede associationer. »Barndomsminder med megen kant, stort stort hus oppe i Nordsjælland, forbruger ikke borger, kæmpe kærestesorger«, synger Simpson i omkvædet i 'Kæmpe kærestesorger'. Det er hans lysforskrækkede og tøvende betoning af ordene, som på samme tid fremhæver meningen og gør stemmen til musik i sig selv. Hvad mon den stemme vil synge om (og hvordan) på det næste album? 'B-sider, udtag og meget triste radiomix' øger forventningen.