En sang så helstøbt som Edith Frosts 'Emergency' kan Dawn Landes endnu ikke mønstre. I det hele taget virker Edith Frosts sangskrivning og -foredrag mere velafbalanceret, harmonisk og traditionalistisk. En roligt slentrende og næsten småfløjtende ulystvandring igennem kærlighedens generelt temmelig skuffende landskaber. En urokkelig melankolsk kurs, hvor højdepunkter som 'What's The Use' og 'A Mirage' fremhæver forbindelsen mellem de nye feministiske sangskrivere og de gamle jeremiader fra blues, country og folk. 'My Lover Won't Call' opsummerer stemningen og det er en fin plade til dét humør. Et oplagt tilbedelsesobjekt for piger i en af de vanskelige aldre. Men som album i det lange løb også lovlig rolig i travet og ensformig i hængemulen.