Bitre sange om den forfløjne kærlighed fra et såret maskulint hjerte er mildt sagt ikke en sjældenhed i rock'n'roll. Men sjældent har sådan en samling sange været så uprætentiøse, nedtonede, skramlede, skrabede og alligevel påtrængende som Tim Scott McConnells '13 Songs', der hjælpes på vej af den fænomenale, norske bluesguitarist Bjørn Berge som akustisk akkompagnatør. Amerikanske McConnell er ikke hvem som helst, må vi hellere lige understrege. Hjemme i New York var han i sin tid chef i rockabilly-gruppen The Rockats, inden han flyttede til Californien og dannede den fine, delvist akustiske gruppe The Havalinas. Kærligheden førte ham til Norge, hvor han har boet i ti år, turneret og udgivet plader med The Momac Trio. Her er han dog helt alene midt i sine dybt sårede, men dog afklarede sange om følelsesmæssigt sammenbrud. Så enkelt, så smukt og så trøstende som i 'In Noman's Land' eller som i 'Far From Grace', en sang om at turde magte det totale tab af værdighed. Det er der få af os, som klarer så sejt, som McConnell gør det her på et bemærkelsesværdigt album til trøst for det skamskudte hjerte.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Korrespondent: Det ligner en blå bølge
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce