Siden opløsningen af bandet The Afghan Whigs, der fra en yderpositions blanding af gammel beskidt soul, grunge og begavede tekster satte sit fornemme præg på halvfemsernes amerikanernes rock, har sangeren Greg Dulli vist sig som en umanerligt alsidig herre. Han har indspillet filmmusik, arbejdet med sin projektorienterede gruppe The Twilight Singers og netop udgivet et album med den italienske rockgruppe Afterhours. I 2001 gik han i gang med et album, som skulle fungere som en slags musikalsk hængebro mellem Afghan Whigs og Twilight Singers. Men da Dullis gode ven, filminstruktøren Ted Demme, døde, skrottede han indspilningerne. På utallige opfordringer fra fans har han dog nu genfundet og genindspillet sangene, der derfor nu udgives som soloalbum. Heldigvis. For de er fine repræsentanter for Greg Dullis særligt ærlige rock, der rastløst og utilpasset trækker tæppet væk for alle hverdagens og kærlighedslivets små fortrængninger. »Got a hand on the wheel/ and the other in the fire«, som Greg Dulli synger et sted her. Med ham som chauffør er køreturen aldrig bare hyggelig. Til gengæld er der god musik i bilens stereo, som dog en mørkt krybende og flænsende 'Domani' og den smukt soulede rocker 'Early Today (And Later That Night)'. Selvfølgelig alt sammen suverænt sunget af Greg Dulli med gløder og flammer på et sjældent uskolet stemmebånd af den slags, der varmer så meget, at man ind i mellem brænder sig på sangene.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer første plads fra republikanerne
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
-
Følg midtvejsvalget i USA live
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.