FOR MANGE var det en overraskelse, at den nysselige, britiske komet Jamie Cullum var på programmet for dette års festival i Roskilde. Men ved sin koncert viste den 25-årige sanger og pianist netop den enorme spændvidde, der gør ham til et af de største talenter i britisk jazz og pop i mange år. Og Cullum fortsætter ufortrødent sin imponerende udvikling på dette sit andet album, der har indlysende kvaliteter i retning af at blive en klassiker. I sikker vekselvirkning mellem indfølte ballader som 'London Skies', skrevet i samarbejde med Robbie Williams' gamle makker Guy Chambers, og de mere swingende, jazzinspirerede sange, viser Jamie Cullum sig at være en fremragende sanger og en pianist med eminent drive, timing og modenhed over sit spil. Trods sin unge alder er stemmen rund, moden og afvekslende på et album, der på en gang mestrer at være en elegant stemningssætter og en livfuld inspirator. Endda i en enkelt sang som 'Photograph' om magien ved at tolke sin egen tilværelse ud fra de gamle fotos, der viser alt det, man ikke lige var opmærksom på dengang. Men her er også store tilrøgede og fint sansede ballader som 'I Only have Eyes for You', som Frank Sinatra såmænd sagtens kunne have fået et slagnummer ud af, og 'Get Your Way'. I det hele taget er 'Catching Tales' et album stort set uden svage punkter, perfekt til eftertænksomhedens gode kaffetår eller den sidste forgyldte whisky, inden morgenens lys sætter ind og jager stilhedens engle ind i skyggerne igen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce