DET AMERIKANSKE pladeselskab Nonesuch samler på gode sangskrivere og har forståeligt nok knyttet Laura Veirs fra Seattle til sig. Hendes femte album 'Year of Meteors' trænger sig ikke emsigt på. Enkelte gange bliver sammenspillet lige så forbigående som et interessant ansigt, man akkurat når at se på gaden, inden det forsvinder ud af synsfeltet igen. Men den svale distance er oftere en kvalitet i Laura Veirs' musik, fordi man hverken bliver træt af at høre hendes kloge vokal eller af at høre hendes band The Tortured Souls spille folkinspireret rock og pop. Laura Veirs voksede op ved fødderne af Colorado Rocky Mountains. Måske er det medvirkende til, at hendes tekster er fyldt med naturbilleder. Blæst og stjerner. Sne, regn og sol inddrages. I en hel sang forestiller hun sig, hvordan byen ville se ud, hvis tyngdekraften var død. I en anden, 'Galaxies', ser hun galakser over det hele af forelskelse. Der løber galakser ned ad kinderne, det flyder med galakser i gaderne, og her er tyngdekraften virkelig ophævet. Både i teksten og i stemningen. 'Year of Meteors' giver lyst til at høre mere Laura Veirs.